 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
Fantastisk Mc Rejse til Harzen.
Fantastisk Mc Rejse til Harzen.
Hvis du vil på dejlige Mc-Rejser er du kommet til den rigtige side.
Siden er opdateret d. 5.5.2012
Så er det ved at være sidste chance for at melde sig til Harzen turen, turen kommer ikke med i programmet for 2013 så vil man se Harzen med Haderslev Mc-Tours er det nu. Sidste frist for tilmelding til Harzen er D. 14.5.2012
Turen til England i 2013 ligger nu klar. Så kig ind på siden, skulle der være spørgsmål så hold jer ikke tilbage med at ringe til mig.
Så kan jeg også mødes ved følgende åbenthus arrangementer. Der vil komme flere til, så hold øje med siden. Da Svendborg mc har flyttet deres åbenthus til d. 26+27.5.2012 vil jeg ikke være der da jeg er afsted med en gruppe på dette tidspunkt.
www.svendborgmc.dk
Der vil i 2012 være 2 nyheder:
En 8 dages tur til Østrig, Schweiz og Italien. Her kommer vi til at bo 3 dage på et hotel for så at flytte til et nyt hvor vi bor i 4 dage. På denne tur kommer vi til at se de mest spændende bjegpas som findes i disse områder.
Og så er der en sensommertur til Mosel, hvor jeg kører med fra Danmark lige til vi kommer hjem igen. Vi får her en overnatning på ud og hjemrejse samt 5 overnatninger ved Mosel. Så tjek sensommerturen.
__________________________________________________________
Mit navn er Karsten Bøttger, og jeg er selv indehaver og arrangør af alle mine ture og denne hjemmeside.
Det hele begyndte en forårsdag i 1990. En kammerat til mig havde længe truet med, at jeg skulle med til Sydfrankrig på motorcykel, men dette havde jeg længe udskudt, da jeg ikke selv havde kørekort til mc. Og da jeg heller aldrig nogensinde havde kørt på knallert, var det hele noget som var meget fjernt og urealistisk for mig.
Men en dag ringede min kammerat; han havde fået fat på tøj i min størrelse, og ville komme og hente mig dagen efter. Og her vil jeg så gøre en lang historie kort!! Jeg har aldrig før i livet nydt det så meget som på denne tur; fantastisk bjergkørsel og smukke udsigter - jamen alt var der bare.
Her 20 år efter har jeg sammen med min kone Charlotte rejst rundt i det meste af Europa på mc. Men vi har dog forelsket os rigtig meget i Tyskland, Østrig, Italien, Frankrig og England. Her har vi tilbragt mange af vores ture med nogle fantastiske minder og mødt en utrolig stor gæstfrihed.
Jeg har i rigtig mange år gerne villet dele disse oplevelser med andre, og det blev ved et rent tilfælde muligt, da jeg i år 2000 blev medlem af MC-KAFFEPUNCH i Haderslev.
Her startede jeg med at arrangere dagsture i Danmark. Og jeg kunne nu endelig også lave rejser til de lande, som vi jo elsker så meget, så det er siden blevet til flere ture til Østrig og Tyskland. Jeg er blevet rost meget for disse ture, og flere har opfordret mig til at starte mit eget rejsefirma for mc ture.
Og det gør jeg nu med:
HADERSLEV MC-TOURS
Udvalget af ture vil her til at begynde med ikke være så stort, men jeg kan garantere for, at de ture der er, vil være i absolut topklasse. Turene vil komme til at føre jer ud i fantastiske landskaber med imponerende udsigter, og nogle af de bedste mc-veje der findes på de udvalgte destinationer.
Et andet væsentligt punkt er valget af hotelstandard. Hos HADERSLEV MC-TOURS lægger jeg stor vægt på, at overnatningen også er en del af oplevelsen, så jeg vælger hoteller af en høj standard for at give din ferie en ekstra oplevelse.
Alle mine ture vil blive gennemført med maks 10 til 12 mcér, med mig (Karsten Bøttger) som guide, lige fra I ankommer til I kører hjem.
Hvis alt går vel, vil jeg i 2013 udvide mit program med ture til England og Italien. Så hold øje med siden som løbende vil blive opdateret med nye informationer.
Håber nu at I vil se jer lidt mere rundt på min hjemmeside, og at I kan finde noget, der måske kan starte jeres næste eventyr, som ligger lige rundt om hjørnet med HADERSLEV MC-TOURS
Jeg kan også tilbyde at holde foredrag i din mc-klub eller forening, som har interesse i motorcykelrejser. Foredraget vil indeholde videoklip og billeder fra rejser, der har været afviklet samt turbeskrivelser fra mit rejseprogram. I sørger for lokalerne, et godt stort lærred og kaffen, jeg kommer med resten.
Jeg laver også gerne et foredrag på opfordring, hvis I som gruppe allerede har købt et rejsearrangement hos HADERSLEV MC-TOURS. Her vil alt blive gennemgået, og skulle der vise sig at komme specielle ønsker vedrørende udflugter vil jeg rette turen ind efter dette.
Kontakt HADERSLEV MC-TOURS Det er nemt at komme i kontakt med mig, hvis I skulle have nogle spørgsmål. Ring blot på tlf. 40288777; jeg svarer næsten altid, også aften og weekend. Skulle I ikke få fat på mig her kan I skrive til mig på mail
karsten@haderslevmc-tours.dk
og jeg vil hurtigst muligt vende tilbage med et svar.
HADERSLEV MC-TOURS V/Karsten Bøttger Fælleslykkevej 23 6100 Haderslev Tlf. 40 28 87 77
Medlem af rejsegarantifonden Reg.nr.2259
|
|
|
 |